NYT MAGASIN


Magasiner er der nok af derude, så hvorfor lave ét til? Fordi vi er innovative! Og fordi vi gerne vil sætte fokus på dét miljø, hvor en stor del af os tilbringer rigtig mange af døgnets timer – nemlig kontoret. Med nine2five har vi derfor skabt Danmarks første og indtil videre eneste indoor-magasin med fokus på livet på kontoret. Magasinet udkommer fire gange om året og stiller hver gang skarpt på et nyt og aktuelt tema. Samtidig bringer vi hver gang et interview med en kendt dansk profil i tråd med det aktuelle tema.

Bag magasinet står otte af de stærkeste brands inden for hver deres område − som alle er leverandører i stor stil til de danske kontorer. Idéen til samarbejdet opstod ud af et behov for at kunne nå ud til en markant del af den danske arbejdsstyrke – med information om nyheder og tiltag inden for kontorverdenen. De otte aktører er 3M (står bag bl.a. Post-it, Scotch og Thinsulate), SCA (hygiejneløsninger − Tork, Libero, Edet og mange andre), Pilot (skriveredskaber til ethvert behov),MAP (leverandør af papir til alle typer print og kopi), Brother (printere, labelmaskiner m.m.), Bantex (står bag brands som Oxford, Linex, Pierre, Unilux m.fl.), Acco (bl.a. Kensington, ACCO og NOBO) og Kraft Foods (Gevalia, Marabou, Toblerone og mange flere).